|
I mange kommuner,
med Farum som en af de mest ekstreme, bliver folk næsten uden rettigheder
tvunget til at arbejde for private virksomheder
Socialt
Da loven om aktivering blev gennemført for omkring ti år siden, advarede
kritikere af loven mod, at den ville betyde en skarp opdeling af arbejdsmarkedet
i A- og B-mennesker. Personer, der bliver tvunget til at tage imod et
såkaldt aktiverings-‘tilbud‘, modtager en ikke-overenskomstmæssig løn
(ofte kun lige lidt mere end en bistandshjælp), har ingen rettigheder
i forhold til arbejdsforholdene, har ingen mulighed for optjening af dagpengeret
og kan i det hele taget ikke protestere mod hvilke jobs eller projekter,
som kommunen mener de bør sættes i gang med.
Var ikke rigtige jobs
I sin tid
indvendte nogle forsvarere af loven – især socialdemokraterne – at da
det ikke var ‘rigtige‘ jobs, folk blev sendt ud i, så kunne de aktiverede
heller ikke forvente at få ordentlige (overenskomstmæssige) løn- og arbejdsforhold.
Samtidig ville den nye aktiveringslov heller ikke medføre løntrykkeri
og fyring af normalt-ansatte, blev det påstået, idet disse jobs kun er
midlertidige og kun skal varetage opgaver som ellers ikke ville blive
løst. Udviklingen siden da har afsløret disse påstande som enten naive
eller som decideret lønagtige. I dag er situationen den, at mange aktiverede
arbejder i normale jobs, der tidligere blev varetaget af overenskomstmæssigt
ansatte, men stadig uden nogen rettigheder overhovedet. I den offentlige
sektor hænger dette ofte sammen med ned-skæringer i de sociale budgetter,
ved at kommunerne kan fyre fastansatte, når de får flere lavtlønnede i
aktivering. Selvom det ikke nødvendigvis er nogen stor trøst for den enkelte
aktiverede, kan man da håbe, at aktivering i arbejde, hvor ens medmennesker
har brug for det offentliges serviceydelser, i hvert fald til tider er
mere meningsfuldt for den aktiverede.
Fremskreden fornedrelse
I mange kommuner, med Farum som en af de mest ekstreme, er fornedrelsen
af de arbejdsløse nu så fremskreden, at folk bliver tvunget til at arbejde
for private virksomheder uden nogle af de skitserede rettigheder. Det
arbejde, de tvinges ud i, er helt almindeligt produktivt arbejde, der
er en integreret del af virksomhedernes planlægning. Men her er der ikke
engang en almen samfundsmæssig nytte ved arbejdet, det handler kun om
private virksomheders profit-interesse. Virksomheder, der åbenbart ikke
vil give (alle) deres ansatte en ordentlig overenskomstmæssig løn og ordentlige
arbejdsforhold. På denne måde er opdelingen af folk i A- og B-arbejdere
total. Denne politik er afskyelig og fornedrende overfor de arbejdsløse!
Som det tidligere er blevet beskrevet i bl.a. Information, er det ikke
muligt, at få akt-indsigt i de aftaler som Farum Kommune har lavet med
de private virksomheder. Dette antyder, at disse aftaler næppe er nogle
Farum ligefrem er stolte af. Lad os kræve at sådanne aftaler bliver offentligt
tilgængelige, så vi kan få en debat om de forhold, hvorunder arbejdsløse
bliver aktiveret. Og lad os så få ændret den generelle aktiveringspolitik,
således at arbejdsløse ikke bliver tvunget ud i jobs uden nogen som helst
løn- og arbejdsmæssige rettigheder.
|