Den politiske videnskab
ved Niels Fleckner Hansen
    Og hvad er godt, Faidros,
Og hvad er ikke godt -
Behøver vi spørge nogen om det ?

                                         Platon:Faidros
Den moderne videnskab har givet menneskene en hidtil uset mulighed for kontrol og udnyttelse af naturens ressourcer. Men den samme videnskab har også bidraget med truslen om menneskehedens totale udslettelse, enten gennem en økologisk katastrofe eller altomfattende atomkrig. Ved Cuba krisen i starten af tresserne var de store atomarsenaler på begge sider af Atlanten tæt på at blive udløst, hvilket ville have medført en humanitær katastrofe, der ville have fået II Verdenskrig til at synes lille i sammenligning.

Ved vurderingen af en videnskab, f.eks. fysikken, har det ingen mening at sondre mellem grundforskning og dennes anvendelser indenfor teknologi og evt. visse magthaveres anvendelse af denne teknologi til krigsformål. Det etiske eller politiske ansvar for en videnskabs potentielle eller faktiske destruktive konsekvenser for natur og mennesker bæres af alle, som er involverede i produktionen og anvendelsen af den pågældende videnskabelige viden. Det ses da også på det konkrete plan, at der er snæver sammenhæng mellem visse politiske eller kapitalinteresser og egentlig grundforskning.

Arbejdet med udviklingen af Brintbomben på begge sider af jerntæppet under den kolde krig illustrerer dette ganske klart. I hhv. USA og USSR arbejdede nationernes bedste hoveder indenfor kernefysik , i et direkte kapløb om at komme først med det nye masseødelæggelsesvåben. På mere indirekte og mindre dramatisk vis styrer politiske og pengemæssige interesser forskningen på alle områder idag. Enhver forskning uanset arten koster penge. og er derfor afhængig af midler fra enten det private erhvervsliv eller fra bevilligende offentlige myndigheder, som i sagens natur er underlagt politisk indflydelse. Denne indirekte indflydelse giver sig udslag i , at forskningen som helhed aldrig vil komme i nogen større konflikt med de erkendelses-interesser, som erhvervslivet og de politiske magthavere har.

Et eksempel er socialdemokratiske og borgerlige politikeres kamp i 1980´erne mod et forskermiljø på RUC, som baserede sin samfundsforskning på et paradigme (marxisme), som var et alternativ til samfundsforskningen på de fleste andre læreranstalter. Denne forskning repræsenterede hvertfald indirekte en kritik af bestående socialdemokratiske og borgerlige regeringers politik, hvorfor den var uønsket. De efterfølgende reformer (under Bertel Haarder) af uddannelserne på RUC underminerede da også det daværende miljø; nu skulle RUC bl.a. bruges til uddannelsen af erhvervsøkonomer til erhvervslivet.

Konkluderende kan siges, at forskning og undervisning er politisk og etisk - hvad enten vi vil det eller ej. Enten gennem dens teknologiske anvendelser til politiske- eller kapital-formål, eller gennem dens valg af forskningsprojekter, der værdimæssigt eller ideologisk vil ligge indenfor erkendelsesinteresser tilhørende den politiske eller pengemæssige magt.

Den frie forsknings ideal om værdifrihed må således siges at ligge langt fra den konkrete virkelighed. Idealet er og bliver et blot ideal, der historisk filosofisk kan spores tilbage til den tragiske adskillelse af spørgsmålet om "det sande": epistemologien og "det gode": etikken. Videnskab beskæftiger sig med sandhed og etikken er en disciplin af filosofisk eller religiøs art hørende til troens område.

Uddannelsesstederne og den forskning, de bedriver, er samfundsmæssige institutioner, der spiller specifikke samfundsmæssige roller, med konsekvenser for menneskene i det omgivende samfund. Derfor bør de enkelte institutioner, såvel som den enkelte forsker, gøre sig sin samfundsmæsssige rolle bevidst gennem aktiv stillingtagen.
Til tekster
Til forsiden