|
I "Synspunkt" , Universitetsavisen
1/2001, skriver forskningschef Bjarne Lundager Jensen fra Dansk Industri,
at bl.a. de humanistiske uddannelser på Københavns Universitet bør erhvervsrettes,
så de humanistiske kandidaters kompetencer i højere grad harmonerer med
erhvervslivets behov. Baggrunden herfor er, at et stigende antal kandidater
fra Humaniora finder ansættelse i erhvervslivet.
Bjarne Lundager Jensens ide er udtryk for en grundlæggende forkert tankegang.
En uddannelse er ikke udelukkende nyttig, hvis den kan anvendes til noget
praktisk i erhvervslivet; hvis den kan bruges til at skabe materielle
værdier. Humanistisk viden repræsenterer andre værdier og idealer end
det snævert funktionelle, bl.a. fordybelse og kritik. Bjarne Lundager
Jensen har efter vores opfattelse ikke forstået det humanistiske vidensområdes
tradition, egenart og mangfoldighed.
Humaniora er et af de steder, hvor der (stadigvæk) gives plads til fordybelse
i de mere "åndelige" dimensioner af tilværelsen og verdenen. En "erhvervsrettet
strømlining" af de humanistiske uddannelser kunne ikke undgå at virke
ødelæggende på de humanistiske fags egenart og deres popularitet.
I de sidste mange år er samfundets udvikling gået i retning af en stigende
kommercialisering og markedsorientering, hvor det er de materialistiske
værdier, der har fået lov til at dominere stadigt flere områder af samfundet.
De åndelige værdier har som følge heraf fået mere trange kår.
Hvis vi vil undgå et fuldstændigt endimensionalt samfund, befolket med
endimensionale mennesker, der som Bjarne Lundager ser alt økonomisk og
funktionalistisk, er det vigtigt at bevare enklaver, hvor det "menneskelige
vilkår" betragtes på en anden måde. Det er vigtigt, at der eksisterer
områder, hvor man kan dyrke det, som der ikke er plads til i et stressende
forbrugersamfunds hverdag.
De unges store søgning til de humanistiske uddannelser ser vi som et eksempel
på, at der er behov for den mere langsommelige fordybelse. Et alternativ
eller en modkultur til det mere overfladiske og flygtige, som i stigende
grad præger vores kultur.
Indførelsen af et genfortolket Filosofikum er et fornuftigt skridt i retning
af at stimulere behovet for fordybelse og perspektivering af de enkelte
fag, som de studerende læser. Det vil også medvirke til at skabe mere
kritiske studerende, der er i stand til at se med kritiske øjne på såvel
deres eget, som andre fag. Forhåbentlig vil de også blive i stand til
at være kritiske overfor erhvervslivets indflydelse på forskning og undervisning.
En indflydelse der allerede især viser sig på de tekniske og naturvidenskabelige
videregående uddannelser (som jo i parentes bemærket befinder sig i en
alvorlig rekrutteringskrise).
Af Civiløkonom Niels Fleckner Hansen og Ph.d. stipendiat Tom Børsen Hansen,
Filosofisk Debatforum
|