|
Niels Fleckner Hansen mener stadig
at kunne bevise, at grundlaget for min filosofi ikke holder. I det følgende
vil jeg først skitsere hans bevis og så vil jeg kommentere
det.
Hans bevis begynder med en konkret
analyse af begreberne 'gift' og 'ugift'. De kan have forskellig betydning
i forskellige dele af verden. Deraf slutter han så, at alle begreber
kan betyde forskellige ting i forskellige sammenhænge. Det udtrykker
han i konklusionen: "Det er ... umuligt en gang for alle at give
entydige definitioner af de begreber vi bruger i sproget". Og på
den baggrund forkaster han så a priori mine deduktioner af, at en
mulig verden nødvendigvis må udspille sig i rum og tid og
være underlagt kausalitet - uden overhovedet konkret at gå
ind i en analyse af disse deduktioner, og så vidt jeg ved uden overhovedet
at forstå dem.
Hvad kan jeg svare på denne
kritik? Den indeholder forskellige helt åbenbare svagheder.
For det første så er Fleckner Hansens bevis for, at alle
begreber kan betyde forskellige ting i forskellige sammenhænge ikke
gyldigt. Man kan ikke slutte fra det, at begreberne 'gift' og 'ugift'
kan have forskellig betydning i forskellige lande, til det, at alle begreber
kan betyde forskellige ting i forskellige sammenhænge. Man kan ikke
på den måde udelukke, at der må være et sammenhængende
system af grundbegreber, som må være forudsat selve muligheden
for empiriske beskrivelser af verden. Er der overhovedet ikke forskel
mellem forskellige typer af begreber? (Hvad f.eks. med de begreber, der
er forudsat i Gödels bevis? Kan de have forskellig betydning i forskellige
dele af verden, og bliver Gödels bevis så gyldigt i nogle lande
og ikke i andre?). Her bør man stadig fastholde den bestemmelse
af forholdet mellem ord og begreber, som jeg med henvisning til Det Uomgængelige
anfører i mit foregående svar. (Fleckner Hansens forståelse
af denne skelnen forekommer mig at være mangelfuld - for ikke at
sige at mangle).
Men det er ikke kun således,
at hans bevis for hans almene konklusion ikke er holdbart. Det er værre,
fordi han også bruger sin konklusion på en selvmodsigende
måde. På basis af påstanden om, at alle begreber kan
betyde forskellige ting i forskellige sammenhænge, konkluderer han
som allerede nævnt, at det er "umuligt en gang for alle at
give entydige definitioner af de begreber vi bruger i sproget". Denne
deduktion og konklusion er efter Fleckner Hansens mening både uomgængelig
og endegyldigt sand. Det kan den imidlertid kun være, hvis det forudsættes,
at de involverede begreber (som f.eks. 'umuligt', 'definition', 'begreb'
og 'sprog') bruges på en entydig måde. (Tilstrækkelig
entydig til, at konklusionen holder).
Så kan vi se den selvmodsigelse,
som Fleckner Hansen har anbragt sig selv midt i. Han bruger sin generelle
påstand om, at det er umuligt at give entydige definitioner af de
begreber, som vi bruger i sproget, til en almen kritik af muligheden af
deduktive slutninger. Og han bruger denne kritik til en a priori forkastelse
af mine deduktioner af, at ethvert muligt system af begreber for virkelighedsbeskrivelse
nødvendigt må forudsætte grundbegreber som 'rum', 'tid'
og 'kausalitet'. Men her må man påpege, at hvis hans kritik
af mine deduktioner holder, så undergraver den samtidig hans eget
ståsted. Hvis hans a priori argumentation mod mine deduktioner er
gyldig, så må den samme a priori argumentation også
undergrave hans egen påstand om, at vi overhovedet ikke kan anvende
nogen af vores begreber på en entydig måde. For at indse det
skal Fleckner Hansen blot anvende principperne for sin kritik af mig på
hans egen argumentation for disse principper selv. Er hans kritik af mig
gyldig, så rammer ganske den samme kritik ham selv. Kan jeg ikke
anvende begreber på en entydig måde, som tillader muligheden
af deduktioner, så kan han heller ikke selv, og så falder
også hans egen påstand om, at det er umuligt at anvende begreber
på en entydig måde; for den kan kun være sand - og forpligtende
for andre end Fleckner Hansen - hvis de begreber, hvormed den selv er
udtrykt, er anvendt på en (tilstrækkelig) entydig måde.
Konklusionen på dette er, at
Fleckner Hansens a priori kritik af mine filosofiske deduktioner er selvundergravende
og derfor ugyldig. Eller sagt på en anden måde: Hvis man vil
kritisere mine deduktioner, så kan man ikke blive stående
på Fleckner Hansens a priori luftkasteller. Så er man i stedet
nødt til at gå ind i en helt konkret analyse af disse deduktioner,
som de reelt foreligger. Og gør man det, så vil man også
forstå, at jeg ikke deducerer, at en mulig verden nødvendigt
må udspille sig i rum og tid og være underlagt kausalkategorien,
ud fra præmisser om, at vi faktisk anvender begreber som 'rum',
'tid' og 'kausalitet' i vor beskrivelse af verden. I stedet blotlægger
jeg ud fra modsigelsesprincippet og dets implicitte betydningsteori, hvilke
begrebsmæssige muligheder der nødvendigvis må være
impliceret i ethvert muligt sprog. På et vist sted i denne deduktion
blotlægger jeg også nødvendige begrebsmuligheder, som
jeg betegner med ordene 'rum', 'tid' og 'kausalitet'. I den videre deduktion
bruger jeg imidlertid kun disse ord med det begrebsmæssige indhold,
som de således rent abstrakt er givet (og i øvrigt ganske
uafhængigt af deres faktiske anvendelse i sproget). Ellers fejler
jeg i forhold til mit eget ideal. Dette blot for kort at anskueliggøre,
hvorledes jeg i min argumentation kommer ud over den indvending, at mine
konklusioner blot gælder for det sprog, som jeg konkret bruger til
at udtrykke dem.
Her er vi inde i dybt vanskelige problemer,
som jeg har forsøgt at gennemtænke i mine bøger. Og
dér kan man forsøge at følge mine tanker. Det er
ikke let, men forhåbentlig på vej til sandheden. Fleckner
Hansen vil sikkert fortsat mene, at han kan bevise, at mine deduktioner
ikke holder, uden at behøve konkret at gå ind på disse
deduktioner. For ham vil et selvmodsigende a priori "bevis"
for at sådanne deduktioner principielt skulle være umulige,
sikkert fortsat være nok. Men måske er der andre, som har
lidt mere tankekraft, og som forstår, at de er nødt til at
eftertænke mine konkrete deduktioner, før de forkaster dem.
Skulle dette inspirere en enkelt til et sådant forsøg, så
er det ikke skrevet forgæves.
|