|
I det øjeblik du nævner en ting ved navn, forsvinder den.
Zen budhistisk ordsprog
I Kai Sørlanders svar
på min kritik påpeger han, at jeg modsiger mig selv. F.eks. ved brug af
Adorno citatet."Begreberne halter altid efter kendsgerningerne".
Kai Sørlander anfører, at dette udsagn er selvmodsigende, da det selv
er en begrebsmæssig sandhed, og således også selv må halte efter kendsgerningerne.
Det kan derfor ikke være en absolut sandhed - i hvert fald ikke hvis sande
udsagn ikke må rumme selvmodsigelser.
Men her
tager Kai Sørlander ikke højde for min kritiks konklusion -
og for så vidt også dens a priori antagelse - at udsagn
både kan være sande og selvmodsigende på samme tid. Dette viser jeg
ved det kvasi-empiriske eksempel med den indiske pige, der i sin landsby
var blevet viet med en hund. Efter de gældende traditioner i hendes landsby
ville hun være gift. Men anvendte man dansk retspraksis på hendes situation,
ville hun blive kategoriseret som ugift, da et sådan ægteskabeligt arrangement
næppe ville blive godkendt af danske myndigheder. Dvs. at hvis hun flyttede
til Danmark, ville det ikke være usandt at karakterisere hendes situation,
som værende både gift og ugift på samme tid. Altså et udsagn, der på samme
tid ville være både selvmodsigende og sandt.
I
Kai Sørlanders filosofi gælder, at et udsagn eller en deduktiv slutning
må være sand, hvis den ikke kan benægtes uden selvmodsigelse. I Kai Sørlanders
bog "Det uomgængelige" viser han f.eks. at verden nødvendigvis
må eksistere i tid og rum, og at der må være kausalitet. Dette må gælde
for enhver mulig verden, da det ikke kan benægtes uden selvmodsigelse.
Men hvis vi accepterer, at udsagn godt kan være sande og selvmodsigende
på samme tid, kan vi heller ikke konkludere, at enhver mulig verden nødvendigvis
må eksistere i tid og rum samt have kausalitet.
Hvis
man anvender Kai Sørlanders teori om sammenhængen mellem betydningen af
begreber og konsistensen mellem udsagn, vil man hævde, at et udsagn der
hævder sandheden om, at den indiske pige er ugift implicerer, at det må
være usandt, at hun er gift. Hvis vi benægter, at sandheden af det første
udsagn implicerer usandheden af det andet, så forsvinder betydningen af
prædikaterne gift og ugift. Dette ifølge Kai Sørlanders betydningsteori.
Men vores konkrete eksempel viser jo, at vi godt kan forstå, hvad det
vil sige at være både gift og ugift. Når vi får forklaret de nærmere omstændigheder
omkring traditioner og regler vedr. ægteskab i forskellige kulturer. Vi
kan godt forstå udsagnet om både at være gift og ugift, uden at blive
forvirret af de tilsyneladende modstridende begreber.
Derfor kan
vi aldrig være sikre på, at selvmodsigende udsagn er falske eller meningsløse.
|