HISTORIEN OM FOLKETS PARK 

PARKENS START

Huset har siden fungeret som et brugerstyret aktivitetshus, og parken har fungeret som et åbent og grønt rum. Græsset må gerne betrædes, hunde behøver ikke at være i snor, og det er ikke forbudt at hygge sig rundt om et bål. Mange forskellige mennesker har siden brugt parken i deres dagligdag, til at mødes, lege, snakke og slikke sol. Parken har fået funktioner for det lokale kulturliv - udendørs musikarrangementer, fastelavn, cirkus, mini-dyrskue, folkekøkken, arbejdsdage osv. 

Mange forskellige skæbner har deres sociale liv her. Huset og parken udgør et miljø, hvor der er plads til alle. Her kan alle typer af mennesker finde en funktion og føle sig velkomne.
 

DET TIDLIGE FORHANDLINGSFORLØB 

Kvarteret er omfattet af "Helhedsplan 1979 for Indre Nørrebro", hvor bl.a. hjørnet af Griffenfeldsgade og Prins Jørgensgade er "udpeget som lokalitet, der kræver særlig byarkitektonisk behandling", og pladsen indgår i et centralt net af fodgængerarealer og pladser, strækkende sig fra Nørrebroparken til Blågårds Plads. 

I starten af 90´erne forsøgte kommunen at få skovlen under beboernes aktiviteter i Folkets Hus og Park. Borgerrepræsentationen var så betænksomme at spørge beboerne om, hvad de mente. Beboerforeningen Nørrebro ønskede både Folkets Hus og Park bevaret, og parken udbygget med byøkologiske projekter. Høringssvarene op til behandlingen i Borgerrepræsentationen viste tydeligt, at beboerne ønskede Folkets Hus og Park bevaret. Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening ønskede det grønne, offentlige område bevaret. En underskriftsindsamling i kvarteret viste det samme. Men det gjorde socialdemokraterne ikke, de ønskede at indhegne området i huse i op til 5 etagers højde. 

For at vise deres storsind gik de med til et "kompromis" om et hul i husrækken ved Prins Jørgens Gade,og så kunne også SF stemme for. Den 11. februar 1993 blev det så vedtaget i Borgerrepræsentationen med stemmerne 42 mod 7. 

Debatterne omkring lokalplanen tog bl.a. udgangspunkt i at Folkets Park delvist skulle bevares - dvs. med åben adgang udefra og til Folkets Hus. Det var på dette grundlag, at planen blev vedtaget. 

15.9.94 vedtog Borgerrepræsentationen en Byfornyelsesbeslutning vedrørende området. Heraf fremgår det, at der skal oprettes to gårde i karréen, og at en recuceret udgave af Folkets Park skal indgå i det nordlige gårdanlæg. Det fremgår endvidere at "de til de enkelte ejendomme hørende friarealer udlægges til fælles formål" og at "de enkelte ejendomme er pligtige at tåle den særlige benyttelse til fælles formål, som gårdanlægget forudsætter.
 

FSB´S PROJEKT 

FSB (Foreningen Socialt Boligbyggeri) udarbejdede et projekt om randbyggeri af 53 ældreboliger og 20 almennyttige boliger. I materialet hed det bl.a.:" Der foreligger endnu ikke et færdigt projekt for indretning af gårdrummet, der i henhold til byfornyelsesbeslutning skal indrettes som fælles gårdanlæg med omkringliggende ejendomme i to områder, adskilt af Folkets Hus." 

Et flertal i Bydelsrådet på Indre Nørrebro vedtog på bydelsrådsmødet d. 11.9.96 at gå imod Borgerrepræsentationens planer om at bebygge Folkets Park, og at sende en indsigelse til Borgerrepræsentationen. I indsigelsen stod bl.a.:

Indre Nørrebro Bydelsråd indstiller derfor til Borgerrepræsentationen, endnu engang at overveje byggeplanerne med henblik på en anden placering i bydelen af det planlagte byggeri, der tilgodeser behovet for grønne åndehuller i bydelen." 

ANLÆGGELSE AF LEGEPLADS 

Da FSB´s byggeplaner i forsommeren -96 begyndte at tage form, dannede en gruppe beboere "Folkets Park Initiativet". Idéen var, at udvikle et offensivt forsvar for parken ved at udvide den med en legeplads på den tomt, der lå op til parkens daværende område. Fra august arrangerede initiativet ugentlige arbejdsdage - med musik, mad, underholdning og hyggeligt sam-arbejde. Og en natur/skulptur-legeplads tog form. Legepladsen finansieres gennem genbrug og støtte fra en række fonde, bl.a. fra Københavns kommune! 
Siden august -96 har initiativet arrangeret 40 - 50 arbejds- og kulturdage, hvor bl.a. legepladsen er bygget op og parken er vedligeholdt. Og disse arbejdsdage fortsætter, fordi legepladsen til stadighed kan udbygges, fordi der hele tiden kommer nye idéer til - og fordi det er rigtigt hyggeligt.
 

FSB TRÆKKER SIG

Før FSB skulle igangsætte byggeriet - i foråret -97 - valgte de at trække sig. Den formelle begrundelse var, at byggeriets forsinkelse havde ødelagt økonomien i projektet. Hvad de ikke sagde var, at kommunen - som altid i sådanne sager - var villige til at genforhandle projektets økonomi ift. bl.a. øgede håndværkerudgifter. 

Årsagen til at FSB trak sig, skal nok snarere findes i det forhold at de var klar over, hvor upopulært byggeriet ville være i lokalområdet. Således truede en af FSB´s egne afdelinger med huslejeboycot, såfremt byggeriet gik igang.
 

BULLDOZER-ATTENTAT OG FORHANDLINGER DERAF

Fra FSB trak sig, var parken for en periode skånet fra trusler fra myndighederne. Lige ind til den 18. september -97, hvor bulldozere kl. 4.30 om morgenen begyndte at smadre legepladsen. Heldigvis blev de opdaget, og hundredevis af beboere strømmede til og fik arbejdet standset (se et foto - og et andet foto). Det viste sig, at bulldozerne var sendt af Byfornyelsesselskabet, der administrerer grunden for kommunen. Da bulldozerne var sendt bort, begyndte genopbygning af legepladsen. 

Efterfølgende måtte Byfornyelsesselskabet undskylde deres overfald på parken, som de kaldte en "fejltagelse", og de har siden betalt erstatning for det ødelagte. 

Byfornyelsen var godt klar over at der var ved at blive opført en legeplads på grunden. Men de hævdede, at miseren skyldtes, at der ikke var officielle kontaktpersoner til arbejdet i parken, de på forhånd kunne have taget kontakt til. 
Folkets Park Initiativet efterkom ønsket fra Byfornyelsesselskabet og kommunen om bl.a. "nødvendigheden af, at der i en situation som den foreliggende var formelle kontaktpersoner med bemyndigelse til at indgå aftaler". Efterfølgende indledtes forhandlinger mellem repræsentanter for Initiativet, Byfornyelsen og kommunen. 

På et møde d. 16.12.97 mellem de tre parter blev det "aftalt, at (Byfornyelses-)Selskabet skulle udarbejde en aftale med "Folkets-Park-Initiativet", v/Beboerforeningen Nørrebro, om, at arealet på nærmere beskrevne vilkår kunne benyttes til legeplads". Det blev aftalt, at Byfornyelsesselskabet og Københavns kommune skulle undersøge de nærmere vilkår ift. forsikringsmæssige aspekter med henblik på eventuelt at udfærdige en formel aftale. 

Kommunen og Byfornyelsesselskabet meldte aldrig tilbage omkring disse forhold.
 

PROJEKTET OM PRIVATE ANDELSBOLIGER

Først da reklamer for det planlagte andelsboligbyggeri dukkede op i pressen d. 4.11, stod det klart, hvorfor kommunen og Byfornyelsesselskabet var "gået i slow-motion" ift. forhandlingerne med Folkets Park Initiativet. Kommunen havde siden det tidlige forår brygget på byggeplanerne sammen med kredsen af "initiativtagere". Dette havde de ikke blot hemmeligholdt for Folkets Park Initiativet - og Folkets Hus forhandlingsgruppe, Karrérådet og beboere i al almindelighed - men også for venstrefløjen i Borgerrepræsentationen og Indre Nørrebro Bydelsråd. 

Projektet bestod i opførelse af 56 andelsboliger placeret som randbebyggelse dér, hvor der nu er park og legeplads. Den samlede pris for byggeriet ville blive over 73 millioner kr (incl. nogle millioner til "initiativtagerne"). Advokat Jeanette Oppenheim stod som bygherre, indtil - det var deres plan - andelsboligforeningen var stiftet. Dette ville kræve, at mindst 75 % af andelene var solgt. Prisen på en andel på 105 m2 blev sat til ca. 321.000 kr., og den månedlige boligafgift til 6.850 kr. (+ fællesudgifter, varme osv.). Så der var ikke tænkt på småkårsfolk! 

Da FSB planlagde at bygge, blev der fra Borgerrepræsentationen - især socialdemokraterne - lagt megen vægt på dels at der var tale om ældreboliger, dels at Folkets Park blev bevaret i en reduceret udgave inde i karréen. 

Begge disse forhold blev nu dropppet. På trods af at det fremgår af Byfornyelsesplanen fra 1979, at der skal være tale om et fælles gårdanlæg, krævede bygherren, at Folkets Hus skulle aflukkes fra gårdanlægget, og at der ikke måtte være offentlig adgang. 

Projektet brød ikke blot med "Helhedsplan for Indre Nørrebro, 1979" og Byfornyelsesplanen fra 1995, men også på en række punkter med lokalplanen: for lille portåbning, placering udenfor skellet, for højt byggeri, for dybt byggeri, manglende portåbning til Griffenfeldsgade osv. 

Ifølge lokalplanen skulle bygherren sikre anlæg af mindst 40 P-pladser ifm. byggeriet, og disse måtte ikke være i gadeniveau. Dette blev der i byggeplanerne ikke taget hensyn til, idet der kun beregnedes etablering af 10 parkeringspladser - som der ikke blev afsat midler til, og som der ikke blev tænkt på placering af. 
 

BESLUTNINGSGANGEN IFT. DET NYE PROJEKT

Den første formelle beslutning ifm. byggeriet blev taget på Borgerrepræsentationens Bygge- og Teknikudvalgsmøde d. 4.11. Venstrefløjen i udvalget blev først orienteret om punktet dagen før det skulle til afstemning. Her igennem fik Bydelsrådet samme dag nys om planerne. På mødet krævede et mindretal - Enhedslisten og SF - at punktet i det mindste blev udskudt, indtil Bydelsrådet fik en mulighed for at udtale sig i sagen. Dette blev nægtet af det socialdemokratiske/borgerlige flertal, der valgte at anbefale forslaget. Dette på trods af at beslutningen uomtvisteligt griber ind i Bydelsrådsforsøgets område, der bl.a. omfatter grønne områder samt sociale og kulturelle forhold - selvom den formelle beslutningskompetence i den konkrete sag ligger i Borgerrepræsentationen. 

Tirsdag d. 10.11 var projektet på økonomiudvalgets dagsorden, hvor det samme flertal vedtog at indstille en endelig vedtagelse i den samlede Borgerrepræsentation. 

D. 10.12 –98 var projektet så til behandling i den samlede Borgerrepræsentation. På trods af at protesterende beboere var mødt op til mødet, blev byggeriet vedtaget med 34 stemmer (ud af 55). 
Borgerrepræsentationen havde således taget - troede de! - endelig stilling til det pågældende byggeprojekt. Projektet krævede formelt set dertil en godkendelse fra By- og Boligministeriet. 

Kommunen sendte efterfølgende en "opsigelse" til Folkets Park Initiativet, hvori de krævede at al aktivitet i parken skulle være ophørt pr. 1. oktober 1999 - den dato, hvor det var meningen af den endnu ikke oprettede andelsforening skulle købe grunden. 

D. 10.11.98 udsendte Bydelsrådet en pressemeddelelse, hvori de protesterer over kommunens udemokratiske fremfærd ifm. det konkrete projekt. 
Bydelrådet valgte at fastholde deres egen beslutning om at fremtiden for området bl.a. skal fastlægges udfra en demokratisk debat i lokalområdet, hvorfor de arrangerede en høring om sagen d. 23.11.98. På mødet dukkede ca. 100 beboere op, og det blev i enighed (!) vedtaget, at fremtidige planer for området skal tage udgangspunkt i parken og legepladsen. På mødet blev der nedsat en beboergruppe, der skal udarbejde en lokalplan og/eller forslag til områdets fremtidige brug. 

Se evt. arbejdsgruppens indstilling. 

På Bydelsrådets møde d. 12. maj -99, blev det besluttet at: 
"Administrationen udformer forslag til alternativt formål for lokalplanområdet som kombineret boligformål (sydlige del) og offentlig park-formål (nordlige del)." Samt: 
"At Folkets Park-arealet som offentligt byrum/grønt parkareal illustreres i sammenhæng med stiforløbet i Helhedsplan 1979-84 i byplanmæssig sammenhæng." 
Disse blev vedtaget med stemmerne 14-5 (N. Ø, F, R - A,C,V). Det nedenstående forslag blev vedtaget 12-7 (her stemte R og en SF´er imod). 
"At der snarest iværksættes en lokal stikprøve-interviewundersøgelse blandt beboere/handlende m.v. omkring Folkets Hus Karréen, om holdningen til områdets fremtid. Heri indgår Arbejdsgruppens forslag, den eksisterende lokalplan (boligbyggeri), samt alternativt lokalplanformål og byplanmæssige principper."
Resultatet af denne undersøgelser foreligger her. 
 
Medlem af Bydelsrådet Harry Mortensen (SF) har indklagede salgsmaterialet for Forbrugerombudsmanden. Klagen omhandlede den misvisende økonomiske fremstilling, der underspiller de økonomiske risici, som eventuelle andelskøbere ville pådrage sig. Han fik medhold i klagen, og salgsmaterialet måtte trækkes tilbage.

Frank Aaen (Ø) og Pernille Frahm (SF) stillede d. 17.11 og 2.12 spørgsmål til Indenrigsministeren omkring det forhold, at Borgerrepræsentationen ikke på forhånd har givet Bydelsrådet lejlighed til at komme med en indstilling – som de skal ifølge Bydelsregulativet § 8, når det drejer sig om "større anlægsarbejder". Ministerens svar var undvigende. 

I januar måned fulgte Bydelsrådet dette op med en henvendelse til Indenrigsministeren, hvori de klagede over at Borgerrepræsentationen ikke har levet op til lovgivningen omkring Bydelsråd, hvori §8 udsiger at: 

"Borgerrepræsentationen er forpligtet til, forudgående at indhente udtalelse fra bydelsrådet om sager, der er af særlig betydning for bydelen, herunder (...) anlægsarbejder eller planspørgsmål, der vedrører bydelen".

Københavns kommune vedtog d. 6. maj -99 en udtalelse, hvori de mener, at de intet galt har gjort. Klagen her derefter været til behandling hos Indenrigsministeren, der d. 5. juli kom med sit svar: 
 

"Det fremgår af bemærkningerne til regulativets § 8, stk. 1, at bestemmelsens opremsning af tilfælde, hvor bydelsrådet udtalelse skal indhentes, ikke er udtømmende. Endvidere fremgår det, at bestemmelsen skal fortolkets udvidende, såfremt der er tvivl om bydelsrådets ret til at blive hørt. 
(...) 
Det bemærkes herved, at bestemmelsen i § 8 i regulativet for Indre Nørrebro Bydelsråd tillægger Borgerrepræsentationen et vist skøn ved vurderingen af, hvorvidt en sag har særlig betydning for bydelen, og at Borgerrepræsentationen efter Indenrigsministeriets opfattelse ikke i  det konkrete tilfælde kan antages at have overskredet rammerne for dette skøn."
Altså en blank afvisning; Indenrigsministeriet mener altså ikke at sagen har særlig betydning for bydelen - og så er det åbenbart ligegyldigt, hvorvidt vi i bydelen mener, at sagen har særlig betydning. 

En række beboerforeninger i området indsendte klager til Kommunen, bl.a. over principielle brud på lokalplanen, og til Byfornyelsesnævnet – begge omhandlende lukningen af gårdanlægget. (Se også Klage til Københavns Kommune over brud på Byfornyelsesplanen / 19.1.1999)
 

"DIALOGPROCES"

I løbet af sommeren -99 var der omfattende protester, aktioner m.m. Bl.a. da byggeprojektet forsøgte at tage jordprøver i Parken. De dukkede op kl. 02.00 om natten, beskyttet af ca. 200 kampklædte betjente med alverdens kamp-køretøjer, -hunde osv. Tililende naboer udtrykte deres mishag, og 18 blev anholdt.

Efterhånden begyndte politiet, den lokale sognekirke osv. at opfordre Borgerrepræsentationen til at genoverveje deres beslutning. Men det afgørende punkt kom, da der begyndte at indløbe meldinger fra fagforeninger og arbejdsgiverforeninger om at de nægtede at medvirke til byggeriet på nogen måde. Faktisk ville fagforeninger sørge for at ingen af deres medlemmer medvirkede - og samtidig sørge for at skruebrækkere ikke udførte arbejdet. 

Efter diskrete snakke med Socialdemokratiet blev der afholdt en høring i Kapelvejens Medborgerhus d. 3.11.99, hvor bl.a. Byggefagenes Samvirke (der organiserer bygningsarbejdere i København), Håndværksrådet, Entrepenørforeningen og By- og Boligminister Jytte Andersen gav udtryk for at Parken bør bestå. Johannes Nymark, der sidder i Borgerrepræsentationen for Socialdemokratiet, opfordrede til at der på Nørrebro blev igangsat en proces, hvor borgerne og Bydelsrådet kunne lægge en plan for, hvad der skal ske med Folkets Park og nogle andre uafsluttede kontroverser i bydelen - og bl.a. "Have på en nat", idrætshal og parkeringshus. Borgerrepræsentationen ville så undlade at træffe beslutninger i disse sager, mens dialogprocessen løb. Denne udmelding fra Socialdemokratiet kan antages, at være et forsøg på at bakke ud af byggeplanerne med æren sådan nogenlunde i behold.

"Dialogprocessen" bestod af 3 møder i januar og februar 2000.

Selvom alle borgere udtrykte, at såvel Parken som "Have på en nat" skulle bevares, vedtog Bydelsrådet d. 10.5 en "samlet pakke", hvori det bl.a. blev besluttet, at Parken skal lave, mens "Have på en nat" skal dø. For pakken stemte 10; 2 stemte imod, mens de 7, der ikke stemte, markerede, at de alle går ind for bevarelse af Parken.

Den 14. juni 2000 vedtog Borgerrepræsentationen at godkende "pakken" i sin helhed. (Referat af det møde.) 

Derefter blev lokalplanens ordlyd udfærdiget i samarbejde mellem kommunen og Folkets Park Initiativet. Og så skulle det bare køre derudaf ...

KOMMUNENS FORHALING

Den 24.1.2001 besluttede Bygge & Teknikudvalget (BTU) at udsætte sagen, for dog alligevel d. 18.4.2001 at lade processen med høringer igangsætte. Efter den offentlige høringsperiode afholdt kommunens Vej & Park-afdeling d. 17.9.2001 borgermøde om planen. På dette møde blev borgere opfordret til at melde sig til et Parkråd, hvori et samarbejde mellem administration og beboere/parkens brugere skulle udfolde sig. Angiveligt skulle dette Parkråd indlede sit arbejde i starten af 2002.

Endvidere blev der mellem Vej & Park og brugerne af Folkets Park opnået enighed om at udskyde større indgreb i Parken indtil der via Parkrådet var udarbejdet en ”genopretningsplan”. For det ville være spild af ressourcer og besværliggøre den fremtidige planlægning.

Derefter skete der så ingenting! Først d. 3.5.2002 – efter henvendelse til administrationen – fik de, der havde meldt sig til Parkrådet, en kort note fra Vej & Park, hvoraf det fremgår at BTU har besluttet at udsætte sagen på ubestemt tid.

Af referatet fra BTU d. 28.11.01 kan læses at ”Sagen blev udsat efter ønske fra Søren Pind (V) under henvisning til, at de til FSB afdeling Blågården forudsatte parkeringsforhold endnu ikke er afklaret.”

Så er det at man kan undre sig over at der tilsyneladende ikke var nogen tøven med at beslutte at bebygge ”Have-på-en-nat” ½ år tidligere!

20.9.2002 sendte Folkets Park Initiativet en klage til BTU over at sagen var lagt på is.

LOKALPLANEN VEDTAGES

D. 11.12.2003 vedtog Borgerrepræsentationen endelig lokalplanen for Folkets Park. Der står nu at området skal være grønt og offentligt. Siden har vi ikke hørt et ord fra kommunen, eller fra Byfornyelsesselskabet København, der af historiske årsager administrerer området på kommunens vegne.

D. 10.4.2004 sendte Folkets Park Initiativet et brev til kommunen og Byfornyelsesselskabet med opfordring til at komme videre med Parkrådet, samt med et forslag til den fremtidige organisering af parkens pleje og aktiviteter. 

D. 14.4.2004 svarede kommunens Vej & Park-afdeling at de efter sommerferien indkalder til et møde om parkens fremtid. 

De skriver bl.a.:

(01.05.2004)

(til top)